Charlotte Moesby

Mit navn er Charlotte Moesby

… Og jeg har adskillige uddannelser bag mig. I min daglige praksis arbejder jeg som Ei Psykoterapeut og Homøopatisk Vejleder.

Jeg har altid drømt om at blive mor og stifte familie. Sammen med min mand er den drøm blevet opfyldt, og jeg er i dag en meget taknemmelig mor til de mest fantastiske børn – 2 drenge og 2 piger.

Mine børn er mine læremestre, der med deres forskelligheder – og på nogle områder ligheder – hver især inspirerer mig med deres personlighed, med gå på mod og nysgerrighed på livet. Jeg er et familiemenneske med stort F, og alle der kender mig ved, at hos mig sættes familien højere end alt andet.

Af natur er jeg nysgerrig og søgende. Jeg træffer altid valg ud fra mit hjerte. Det skal føles rigtigt og naturligt, hvorfor jeg også kun trives med at arbejde holistisk med mennesker. 

Jeg elsker at være i naturen, og bruger timevis i min meget store have, hvor jeg lader op og bruger lang tid på at iagttage dyrelivet. Dyr og natur begejstrer mig både i haven, men også generelt.

Jeg har altid haft et oprigtigt ønske om at gøre en forskel i andres liv, og med den erfaring og de ”redskaber” jeg har, ser jeg det som en selvfølge at gøre det. Jeg er meget ligetil og uden alle mulige facader, og ærlighed er en af mine største værdier. Hvad du ser, – er hvad du får!

En anden vigtig værdi for mig er, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles.

Jeg har egentlig ikke lyst til at skrive en lang salgstale om mig selv, men jeg er så heldig at andre har haft lyst til at være med til at beskrive hvem jeg er.

Det her siges om mig…

Veninde og tidligere forretningspartner, Jane fortæller:

Ordene snubler nærmest over hinanden, når jeg skal prøve at nedfælde de positive egenskaber, som Charlotte besidder.

Altid lyttende, meget forstående og empatisk. Hjælpsom, ofrende og meget tillidsfuld. Hun går helhjertet ind i de projekter hun kaster sig ud i, og er yderst dedikeret til det, hun involverer sig i.

Charlotte er meget interesseret og nysgerrig på det hele menneske, og sammenhængen mellem krop og sind, sjæl og ånd. Det emne tror jeg hun bliver evighedsstudent i.

Jeg elsker hendes humor og nærvær, og kan kun give hende mine allerbedste anbefalinger til dig, der vil se lidt dybere og bagom dine symptomer.

Medstuderende og kollega, Lena fortæller:

Jeg vil på det varmeste anbefale Charlotte som terapeut.

Hendes rolige og nærværende væsen, forplanter sig igennem hele sessionen, og med sin autoritet, guider hun det menneske hun arbejder med det rigtige sted hen. Hun er fagligt velfunderet og god til at nå ind til de ting der har relevans for integration og indsigt. Charlotte er med hendes jordbundethed, naturlige og milde tilgang til selv de sværeste problematikker yderst kvalificeret.

Jeg har følt mig tryg i Charlottes hænder og har fået hjælp til det jeg kom med.

Lyst til at møde mig?

charlottemoesby.dk

Fun facts

Som barn var jeg til mange juletræsfester, og har i årevis skrålet højt, at Tornerose sov i hundelort i stedet for 100 år. Jeg blev meget overrasket, da det et år gik op for mig, at de andre sang noget HELT andet end mig.

Da jeg arbejdede som bankassistent havde et par kollegaer – et par friske fyre – lagt en seddel på mit skrivebord med et telefonnummer jeg skulle ringe til. Jeg ringede op til nummeret……… i røret lød det: Det er zoologisk have!!!! Der blev MEGET stille i den anden ende, da jeg spurgte efter Hr. Bjørn. Nede bagerst i banklokalet trillede kollegaerne nærmest på gulvet af grin.

Uperfektheder

Jeg er rigtig dårlig til at komme op om morgenen, fordi jeg har svært ved at komme i seng om aftenen. Jeg vil helst ikke gå glip af noget, og vil bare have maks ud af dagen. Og det til trods for, at jeg fortæller andre, hvor vigtigt det er med en god nattesøvn.

Jeg kan have vasketøjsbunker til at ligge i ugevis, før jeg får det lagt sammen. Der er så meget andet jeg hellere vil lave.

Inspirationskilde

Min mand Henrik inspirerer mig. Han er idérig, løsningsorienteret, ambitiøs og arbejdsom, og uanset hvad han møder af modgang, så kæmper han altid videre. Han er som en korkprop – den kan ikke holdes nede under vandet, men kommer altid op til overfladen igen. Han motiverer, støtter og udfordrer mig, og er min bedste sparringspartner både professionelt og som menneske.

charlottemoesby.dk

Mine uddannelser og erfaringer

charlottemoesby.dk

Skal vi mødes?