Homøopati – “med lige skal lige kureres”

Hvis du ikke kender til homøopati, lyder det måske lidt ”hokus pokus”, at man ved indtagelse af dråber, kan få det bedre i krop og sind og komme af med forskellige symptomer. Ikke desto mindre, så taler virkningen for sig selv, når du først har prøvet positive effekter på egen krop.

Der er tale om små doser specifikt udvalgte ”lægemidler” (også kaldet naturmedicin) som stimulerer patienten, så kroppen og sindet på en skånsom og blid måde kan genfinde sin sunde balance.

Udgangspunktet for homøopatiske præparater er stoffer udvundet fra plante-, mineral- og dyreriget, som opnår deres særlige virkning efter potensering ved gentagne fortyndinger og rytmiske opblandinger.

Potenseringen gør det muligt at fremstille stærkt virkende præparater, som kan give en medicinsk impuls til krop, sjæl og ånd. De homøopatiske midler kan regulere de steder i mennesker, – både fysisk og psykisk – hvor der er en ubalance, og derved styrke menneskets evne til selvhelbredelse.

Homøopati er mild og dybtvirkende, og derfor også velegnet til børn, og da den er så stærkt fortyndet, har den generelt ikke bivirkninger.

charlottemoesby.dk

Hvad kan
 homøopatien?

Homøopati er kort fortalt naturmedicin, som på en ikke skadelig måde forstærker og støtter kroppens egne ressourcer – og dermed evne – til at komme i balance igen. Helingsprocessen sker derfor helt i takt med, hvad din krop har brug for.

Vores krop er fra naturens side skabt til at kunne klare de fleste udfordringer.

Af forskellige årsager kan den dog blive udfordret, hvis vi f.eks. spiser for næringsfattig og forarbejdet mad, sover for lidt, drikker for meget alkohol, spiser for meget sukker, ikke motionerer og holder os i god form eller lever for stresset et liv m.m. Kroppens organer kan blive sløve og ”falde i søvn”.

Homøopatiens hensigt er at vække kroppen til live igen, og fordi homøopati er baseret på naturen – i form af planter, mineraler og dyr – så kan kroppen genkende disse signaler og genskabe balancen.

charlottemoesby.dk

Allergica, som primært er dem jeg arbejder med, er en serie af homøopatiske lægemidler der er fremstillet efter antroposofiske anvisninger baseret på Rudolf Steiners lære. Deres vision lyder:

“Det er Allergicas mission at hjælpe mennesker og dyr til et bedre helbred, samt til højere indsigt i mennesket som udgøres af krop, sjæl og ånd. Vi vil udvikle, fremstille og forhandle homøopatiske lægemidler i harmoni med naturen og mennesket. Vi vil endvidere udbrede viden om den nytte, antroposofiske homøopatiske lægemidler har på mennesket.”

Det rette middel til den rette situation

En homøopatisk case

“På bare 12 dage”

Vores søn fik pludselig voldsom væskende og kløende udslæt på begge albuer. Jeg kontaktede derfor Charlotte, for at høre om hun kunne hjælpe.

Vi fik nogle homøopatiske midler til ham, og allerede dagen efter var der bedring at spore, da kløen var forsvundet og udslæt var begyndt at tørre ind.

Efter 2 dage var det næsten helt tørret ind og efter 12 dage fra han startede med dråberne, var der kun et par tørre skaller tilbage.

I dag kan man slet ikke se noget på albuerne mere. Takket være homøopatien. Jeg vil klart anbefale andre at kontakte Charlotte.

charlottemoesby.dk
charlottemoesby.dk

Sådan foregår en homøopatisk session

Du booker en tid hos mig. Varigheden vil være ca. 1 time, hvor vi taler om dine symptomer og om, hvordan du generelt har det i dit liv.

Da jeg primært arbejder med Ei Psykoterapi, vil jeg altid trække på min viden og erfaring herfra, når jeg herefter vurderer, hvilke homøopatiske midler, der vil være den rette hjælp til at genskabe balance i din krop.

For mig er det en selvfølge at bruge de mange ”værktøjer” jeg har fra mine øvrige kurser og uddannelser. Du vil derfor opleve, at vi kan gå til ”sagen” fra flere forskellige vinkler, og det er min opgave – sammen med dig – at finde den helt rigtige vej for dig til at få det bedre.

På den måde arbejder jeg holistisk og altså med HELE dig. Homøopatien ser jeg som et supplement og et ekstra redskab til at få dig i balance, og det er min erfaring, at terapien og homøopatien arbejder godt sammen og understøtter hinanden.

Mange af de homøopatiske midler har jeg på hylden, så du kan få dem med hjem og starte behandlingen med det samme. I enkelte tilfælde bestiller jeg dem først, når du har været her, og så får jeg dem sendt direkte til dig i løbet af 1-2 dage.

Det vil være at anbefale, at vi laver en opfølgning efter 4-5 uger, så vi kan få afklaret, om behandlingen er på rette vej, og for at finde ud af, om der skal ændres eller justeres i noget.

Vejl. pris per session: 888 kr.

Du skal påregne udgifter til homøopatiske midler.

charlottemoesby.dk

Hvor stammer homøopatien fra?

Homøopatien blev grundlagt af den tyske læge, filosof og farmaceut Dr. Samuel Hahnemann i 1700-tallet.

På et tidspunkt stødte han på en artikel om, hvordan kinin – også kaldet kinabark (pulver fra et Cinchona træ) kunne kurere malaria. Han var en søgende og nysgerrig mand, og da han ikke vidste, hvordan han ellers skulle finde ud af om det virkede, så valgte han at prøve kinin af på egen krop. Han havde ikke malaria i forvejen, men få minutter efter indtagelse af pulveret, fik han symptomerne på malaria – både fysisk, emotionelt og mentalt.

Nogle timer efter forsøget var symptomerne forsvundet, og han var sig selv igen. Han gentog dette flere gange på egen krop, men også på sine børn og frivillige studerende på det universitet, hvor han selv var professor. Hver gang var resultatet det samme, og efter mange forsøg i forskellige fortyndinger formulerede han en tese:

”similia similibus curentur” : med lige skal lige kureres

Ordet homøopati stammer fra det græske, og er en sammensætning af ”homoios” der betyder lignende og ”pathos”, der betyder lidelse. Tankegangen stammer dog fra den græske læge Hippokrates.